Москва
+7-929-527-81-33
Вологда
+7-921-234-45-78
Вопрос юристу онлайн Юридическая компания ЛЕГАС Вконтакте

Дополнения от 30.12.2024 к практике в Комитетах ООН

Обновлено 30.12.2024 05:44

 

Сообщение: М.В. против Дании. Сообщение N 46/2012. Мнения принято Комитетом по ликвидации дискриминации в отношении женщин (далее - Комитет) 22 февраля 2016 г.

В 2012 году автору сообщения была оказана помощь в подготовке жалобы. Впоследствии жалоба была коммуницирована Дании.

Правовые позиции Комитета: Комитет напоминает, что он не подменяет собой государственные органы власти при рассмотрении фактов и доказательств, если только такое рассмотрение не было явно произвольным или равносильным отказу в правосудии (пункт 5.3 Мнений) (См. сообщения N 37/2012, Т.Н. против Дании, решение о неприемлемости от 3 ноября 2014 г., пункт 12.7, и N 34/2011, Р.П.Б. против Филиппин, Мнения, принятые 21 февраля 2014 г., пункт 7.5.).

В соответствии с пунктами 6 и 9 его Общей рекомендации N 19 (1992) о насилии в отношении женщин определение дискриминации в статье 1 Конвенции включает понятие насилия, обусловленного половой принадлежностью, и, кроме того, государства могут также быть ответственны за деяния, совершаемые частными лицами, в том случае, если эти государства не проявляют должной заботы для предотвращения нарушений прав или же расследования и наказания актов насилия (пункт 5.4 Мнений) (См. сообщение N 6/2005, Венский центр защиты от бытового насилия и Ассоциация за предоставление женщинам доступа к средствам правовой защиты от имени Бану Акбак, Гюлен Хан и Мелиссы Езде, Мнения, принятые 6 августа 2007 г., пункт 12.1.1.).

Комитет напоминает об обязательстве государств-участников не проявлять дискриминацию в отношении женщин посредством действий или бездействия, а также об их обязательстве активно реагировать на проявления дискриминации в отношении женщин независимо от того, совершаются ли такие действия или бездействие государством или частными лицами. Подобным же образом государства-участники обязаны обеспечивать защиту женщин от дискриминации со стороны судебной системы и государственных органов... Комитет... напоминает, что дискриминация в отношении женщин по признаку половой принадлежности и гендерной идентичности неразрывно связана с другими факторами, влияющими на женщин, такими как национальность, и что государства-участники обязаны юридически признать все взаимосвязанные формы дискриминации и их общее негативное воздействие на пострадавших женщин и наложить на них запрет (пункт 5.8 Мнений).

Согласно пункту "a" статьи 5 Конвенции государства-участники обязаны изменять социальные и культурные шаблоны поведения мужчин и женщин, с тем чтобы в числе прочего добиться устранения предрассудков и действий, основанных на идеях неполноценности или превосходства на основании половой принадлежности или стереотипных ролей мужчин и женщин. Согласно подпункту d пункта 1 статьи 16 [Конвенции] государства-участники обязаны принимать все надлежащие меры по ликвидации дискриминации в отношении женщин во всем, что касается семейных взаимоотношений, и гарантировать мужчинам и женщинам одинаковые родительские права и обязанности в том, что касается их детей, учитывая, что во всех случаях первостепенное значение имеют интересы детей (пункт 5.9 Мнений).

Комитет полагает, что слово "первостепенный", упоминаемое в Конвенции, означает, что наилучшие интересы ребенка не могут рассматриваться на равных основаниях с другими соображениями. Комитет также полагает, что, для того чтобы продемонстрировать соблюдение права ребенка на оценку и придание основного/первостепенного значения его наилучшим интересам, любое решение, касающееся ребенка, должно быть взвешено, обосновано и разъяснено (пункт 5.13 Мнений).

В силу статьи 5 Конвенции о ликвидации всех форм дискриминации в отношении женщин от 18 декабря 1979 г. "государства-участники принимают все соответствующие меры с целью: a) изменить социальные и культурные модели поведения мужчин и женщин с целью достижения искоренения предрассудков и упразднения обычаев и всей прочей практики, которые основаны на идее неполноценности или превосходства одного из полов или стереотипности роли мужчин и женщин; b) обеспечить, чтобы семейное воспитание включало в себя правильное понимание материнства как социальной функции и признание общей ответственности мужчин и женщин за воспитание и развитие своих детей при условии, что во всех случаях интересы детей являются преобладающими".

Оценка Комитетом фактических обстоятельств дела: Комитет отмечает, что жалобы автора в соответствии со статьей 1 и пунктом d статьи 2 Конвенции основаны на заявленных актах насилия, обусловленного половой принадлежностью, совершенных С. по отношению к ней и ее сыну, предвзятых судебных разбирательствах, проводимых датскими органами власти и судами, дискриминации в отношении автора по половой принадлежности и иностранному гражданству, а также на непринятии государством-участником надлежащих и безотлагательных мер по защите ее самой и ее сына О.В. и по прекращению заявленной дискриминации по отношению к ним (пункт 5.2 Мнений).

Комитет отмечает подробные жалобы автора на то, что в ходе совместного проживания с С., после их разлучения и даже после ее переезда в Австрию она подвергалась вербальному и физическому насилию, притеснению и преследованию со стороны С., а О.В. был жестоко похищен в Австрии... Комитет обращает внимание на заявление автора о том, что правоохранительные органы не только не были способны защитить ее от угроз, преследований, притеснений и физического насилия со стороны С., но и проявили дискриминацию по отношению к ней как иностранке; например, когда она сообщила о вторжении С. к ней в дом 6 сентября 2010 г. полиции, полиция проигнорировала ее версию событий, арестовав ее и неправомерно заключив под стражу без надлежащего разбирательства за якобы незаконный вывоз О.В. из страны, хотя она имела право единоличной опеки, и когда полиция отказалась провести расследование по ее заявлению о посягательстве С. на ее собственность и угрозах с его стороны в ее доме. Комитет также принимает к сведению подробную информацию, представленную автором о бесчеловечном и унижающем достоинство обращении, с которым она столкнулась при задержании 6 сентября 2010 г., например принудительное обнажение и полный досмотр тела, выполненный надзирательницей тюрьмы, а также отказ в праве на консультацию со своим адвокатом. Комитет... надлежащим образом рассмотрел действия датских органов власти, такие как принятие полицией Северной Зеландии только версии С. и предъявление автору обвинений согласно разделу 215 Уголовного кодекса, требование прокурора о ее задержании 7 сентября 2010 г. в ходе слушания в Окружном суде Хельсингера, а также тот факт, что, хотя Окружной суд не нашел оснований для ее задержания и она была освобождена, позднее полиция Северной Зеландии трижды требовала заочного (in absentia) задержания автора в целях выдачи европейского ордера на арест (пункт 5.5 Мнений).

Учитывая насильственное похищение О.В. в Австрии, пристрастность датских органов власти, включая их судебную систему, и отсутствие эффективной реакции на похищение О.В., Комитет принимает к сведению заявление автора о том, что датские органы власти полностью игнорируют международный ордер на арест С., выданный австрийскими органами власти, согласно которому он обвиняется в тяжком нападении и похищении О.В., на ее требования по предоставлению ей доступа к ребенку и по обеспечению безопасности О.В. после его похищения и на то, что в ходе дела они причинили вред ранее абсолютно здоровому и хорошо развитому ребенку, чтобы скрыть тот факт, что они нарушили международные нормы и датское законодательство, лишив ее права опеки над ребенком и предоставив это право С. в 2010 г... Комитет принимает к сведению, что, хотя 16 апреля 2012 г. Национальный социальный апелляционный совет действительно потребовал от суда первой инстанции Хельсингера рассмотреть запрос автора о передаче ей О.В. в Австрии, последний 21 сентября 2012 г. издал постановление, в котором запрос автора о передаче ей О.В. был отклонен, указанное постановление было оставлено в силе при рассмотрении апелляции в Высоком суде Восточной Дании, а последующие заявления автора в адрес Совета по проверке апелляций об обжаловании принятого решения Верховным судом систематически отклонялись (пункт 5.6 Мнений).

Комитет отмечает утверждения государства-участника о том, что жалобы автора в отношении жестокого поведения С. по отношению к ней необоснованны, поскольку она не предоставила доказательств или документов, подтверждающих ее заявление о том, что С. жестоко обращался с ней, угрожал ей, запугивал и преследовал ее и О.В. Комитет отмечает, что автору было сложно представить такие документы, находясь в Австрии, особенно после того как все ее запросы на получение документов от датских органов власти были проигнорированы и/или отклонены. Кроме того, Комитет отмечает, что государство-участник не представило подробную информацию и документы о действиях и бездействии полиции, в частности незаконного ареста и взятия автора под стражу с 6 по 7 сентября 2010 г., а также неспособности правоохранительных органов предпринять действия против посягательства С. на ее собственность и его угрожающего поведения. Комитет полагает, что при сложившихся обстоятельствах датские органы власти, особенно полиция, прокурор и суды, не только оказались неспособными обеспечить эффективную защиту автора и О.В., законное право на опеку которого имелось у автора, но и совершили ряд противоправных деяний, а именно: передача (пусть даже временно) права опеки над О.В. от автора к С. в результате судопроизводства при наличии одной стороны, в ходе которого районная государственная администрация опиралась только на версию событий, представленную С.; передача С. прав на опеку Окружным судом Хельсингера 22 декабря 2010 г. опять-таки на основании заявления С., которое содержало такие ложные факты, как утверждение, что С. брал на себя основную часть обязанностей по уходу за О.В., а также очевидная неспособность со стороны обоих органов власти принять во внимание наилучшие интересы О.В.; незаконный арест и взятие автора под стражу в сентябре 2010 г. и привлечение ее к ответственности согласно разделу 215 (2) Уголовного кодекса Дании, а также снятие с нее обвинений два г. спустя 20 декабря 2012 г., в результате чего она не могла присутствовать на разбирательствах об опеке, опасаясь задержания, и, таким образом, не имела возможности доступа к правосудию. Что касается похищения О.В. со стороны С. в Австрии, Комитет также принимает к сведению отсутствие сотрудничества с австрийским Центральным управлением со стороны государства-участника, а также его отказ выдать С. австрийским органам власти в соответствии с международным ордером на арест, выданным 3 апреля 2012 г. Комитет напоминает, что в соответствии с Гаагской конвенцией центральные управления обязаны сотрудничать друг с другом и обеспечивать скорейшее возвращение неправомерно вывезенных детей, а также гарантировать эффективное соблюдение прав на опекунство и доступ согласно законодательству одного договаривающегося государства на территории другого договаривающегося государства. Комитет также выражает обеспокоенность недостаточным обоснованием, представленным Министерством юстиции, выступающим в качестве датского Центрального управления, в отношении его отказа выдать С. Австрии после выдачи австрийскими органами власти ордера на арест 3 апреля 2012 г. в связи с похищением О.В. со стороны С. на том основании, что, во-первых, поскольку О.В. находился под опекой С. в Дании, правонарушение, в связи с которым был выдан ордер на арест, было частично совершено в Дании, а, во-вторых, в Дании соответствующее деяние не считается уголовным правонарушением, потому что согласно датскому законодательству С. имеет право опеки над О.В. (пункт 5.7 Мнений).

В такой ситуации на основании вышеизложенной информации Комитет делает вывод, что государство-участник не проявило должной заботы для предотвращения, расследования и наказания актов насилия, а также для защиты автора и О.В. до и после похищения (пункт 5.8 Мнений).

Комитет... принимает к сведению жалобы автора в соответствии с пунктами a и b статьи 5 и подпунктом d пункта 1 статьи 16 Конвенции о том, что государство-участник не учло наилучшие интересы О.В. при передаче С. права опеки и проявило дискриминацию в отношении автора как иностранной матери в ходе разбирательств в отношении прав опеки и посещения (пункт 5.9 Мнений).

Комитет отмечает утверждения автора о том, что, лишив ее права опекунства над О.В. и передав это право С., датские органы власти, действующие посредством районной государственной администрации и Окружного суда Хельсингера, не уделили первостепенное значение наилучшим интересам О.В. и не приняли во внимание законные права автора как полноправного опекуна, таким образом проявив дискриминацию в отношении нее как женщины и иностранной матери. В частности, Комитет отмечает жалобы автора на противоправные деяния со стороны датских органов власти, которые не рассмотрели надлежащим образом следующие факты: О.В. имеет только австрийское гражданство, С. даже не признал О.В. после его рождения; несмотря на признание С. ребенка 22 мая 2007 г., это не повлекло за собой смену гражданства О.В.; автор, будучи незамужней матерью, имеет право единоличной опеки над О.В. в соответствии как с датским, так и с австрийским законодательством; автор и С. никогда не достигали каких-либо соглашений в отношении права С. на посещение; автор и О.В. никогда не подавали заявление на получение датского гражданства. Комитет также принимает к сведению заявление автора о том, что, хотя С. и отозвал свое заявление в адрес районной государственной администрации об оформлении совместной опеки 19 июля 2010 г., а 22 июля 2010 г. подал новое заявление о предоставлении ему права единоличной опеки, датские органы власти не приняли во внимание тот факт, что государственная администрация не обладала юрисдикцией в отношении австрийского ребенка, рожденного австрийской матерью, которая имеет право единоличной опеки над ним. Что еще более важно, Комитет принимает к сведению утверждение автора о том, что районная государственная администрация и Окружной суд Хельсингера не учли наилучшие интересы О.В. и опирались только на необъективную версию событий, представленную С., а также о том, что решение Окружного суда Хельсингера основывалось на принципе контакта ребенка с обоими родителями, но было откровенно предвзятым по отношению к автору как к иностранке настолько, что, поскольку она не встречалась и не беседовала с младшим помощником судьи, проводившим разбирательство дела, последний обвинил ее в том, что она думает только о себе и не способна сопереживать, и в результате даже не предоставил ей права видеться с О.В. Комитет также принимает к сведению утверждение автора о том, что с 1 октября 2014 г. районная государственная администрация лишила ее всех материнских прав, руководствуясь заявлением С. согласно разделу 23 Закона Дании о родительских обязанностях (пункт 5.10 Мнений).

Комитет принимает к сведению информацию, предоставленную государством-участником о соблюдении им Закона о родительских обязанностях, его международных обязательств, в том числе обязательств, изложенных в Конвенции и Конвенции о правах ребенка, а также его утверждение о том, что в данном деле районная государственная администрация постановила, что в ходе судебного разбирательства в наилучших интересах О.В. следует не менять его статус-кво, чтобы он оставался в своей привычной среде и ходил в школу в Дании (пункт 5.11 Мнений).

Комитет обращает внимание на копию решения, представленную государством-участником, в котором районная государственная администрация отметила, что не производила оценки на тот счет, что отвечало бы наилучшим интересам О.В. в долгосрочной перспективе. Принимая во внимание Закон о родительских обязанностях, Комитет отмечает, что, наряду с тем что все решения основаны на первоочередном принципе соблюдения наилучших интересов ребенка, датское законодательство также основывается на том принципе, что ребенок должен общаться с обоими родителями, и это соображение имело большой вес в решении, вынесенном Окружным судом Хельсингера, который заключил, что, поскольку действия автора привели к тому, что О.В. более четырех месяцев не мог видеться с отцом, в наилучших интересах О.В. будет предоставить полное опекунство С. с целью обеспечить постоянный контакт О.В. с обоими родителями. Комитет полагает, что в обоих решениях суды не уделили первостепенное значение наилучшим интересам О.В. и не смогли найти взвешенный подход, что привело к дискриминирующему обращению с автором. Комитет отмечает, что Окружной суд Хельсингера в своем решении ссылается на необходимость постоянного контакта с обоими родителями, хотя отдает себе полный отчет в том, что автор проживает в Австрии, но при этом он даже не предоставил ей прав на посещение. Комитет напоминает об осуществлении временных мер 9 июля 2013 г. и 4 апреля 2014 г., в рамках которых он просил государство-участник предоставить автору разумный доступ к О.В. в Дании и обеспечить, чтобы все соответствующие органы власти облегчали реализацию такого доступа, и с беспокойством отмечает, что государство-участник не выполнило эту просьбу, якобы на том основании, что автор должна была подать заявление о праве на посещение в районную государственную администрацию, которая, согласно датскому законодательству, является единственным органом, имеющим право принимать решения в отношении доступа, из чего вытекает, что автор не имела контактов со своим ребенком с 13 февраля 2013 г. Комитет также обеспокоен тем, что с 1 октября 2014 г. положение автора еще больше ухудшилось в связи с решением районной государственной администрации, действовавшей на основании очередного заявления С., согласно которому автор больше не имела права получать информацию о своем сыне О.В., несмотря на то что согласно разделу 23 Закона о родительских обязанностях родитель, не принимающий участия в совместной опеке, имеет право требовать и получать информацию о ребенке из школ, детских садов и яслей, учреждений социального сектора и сектора здравоохранения, частных больниц, врачей общей практики и дантистов (пункт 5.12 Мнений).

Комитет принимает к сведению замечания государства-участника о том, что в ходе разбирательств, касающихся прав опеки, автор имела полную возможность представить свою версию событий, но не смогла этого сделать, а также о том, что автор не подверглась бы аресту, если бы явилась на судебные слушания в Дании, поскольку государственный прокурор прекратил требовать задержания автора после того, как Восточный Высокий суд вынес постановление от 23 декабря 2011 г.... Комитет принимает к сведению обстоятельства, при которых в сентябре 2010 г. автор была без достаточных оснований арестована и заключена под стражу, а также бесчеловечное и унижающее достоинство обращение, с которым она столкнулась при задержании, и полагает, что у автора были все основания не возвращаться в Данию на разбирательства, касающиеся прав опеки, поскольку она потеряла веру в беспристрастность и справедливость органов государства-участника. Комитет напоминает о письме от 18 апреля 2011 г., направленном в австрийское Центральное управление Департаментом по делам семьи при Министерстве юстиции (датским Центральным управлением), подтверждающем, что ожидается уголовное разбирательство против автора, что похищение ребенка является уголовным правонарушением, максимальный срок наказания за которое составляет 4 года лишения свободы, что автор рискует быть арестованной, если приедет в Данию, и что в ближайшее время на автора может быть выдан европейский ордер на арест. Комитет также принял во внимание неоспоримое утверждение автора о том, что по отношению к ней применялась тактика запугивания, в частности в форме нескольких телефонных звонков в австрийский Департамент по делам семьи, сделанных социальным работником из датского Центрального управления/Департамента по делам семьи с угрозами в адрес автора и требованием отозвать ее запрос о возвращении О.В. в Австрию. Комитет полагает, что все эти обстоятельства в совокупности не только объясняют нежелание автора возвращаться в Данию на разбирательства, но и являются препятствием к доступу автора к правосудию (пункт 5.14 Мнений).

Кроме того, Комитет глубоко обеспокоен систематическими отклонениями заявления автора в Совет по проверке апелляций, что также представляет собой препятствие к доступу автора к правосудию. Применяя "правило всеобщей общественной важности", органы власти государства-участника должны были уделить надлежащее внимание характеру дела, в частности вопросу опеки над несовершеннолетним малолетним ребенком, международным масштабам дела и противоположным решениям, вынесенным двумя разными системами правосудия, а также серьезным и всеобъемлющим последствиям данного вопроса; должны были полностью изучить все аспекты дела при подаче апелляции, которые выходят за рамки судебных интересов автора, О.В. и С., принимая во внимание многократные утверждения автора о том, что она подвергалась дискриминации по половому признаку и иностранному гражданству, и тот факт, что в подобной ситуации находится множество иностранных граждан и существует множество жалоб, касающихся иностранных родителей, оказавшихся в такой же ситуации, что и автор (пункт 5.15 Мнений).

Выводы Комитета: Комитет приходит к заключению, что датские органы власти не проявили к автору равноправного отношения в деле, касающемся ее сына. В свете вышеизложенного Комитет считает, что государство-участник нарушило права автора и О.В. в соответствии с пунктом d статьи 2, пунктами a и b статьи 5 и подпунктом d пункта 1 статьи 16 Конвенции (пункт 5.16 Мнений).

В тексте Мнений были также предусмотрены меры индивидуального и общего характера, подлежащие принятию государством-ответчиком.

 

Источник публикации: https://espchhelp.ru/koon/blog-koon/5461-22-fevralya-2016-goda-vyigrano-delo-v-komitete-oon-po-likvidatsii-diskriminatsii-v-otnoshenii-zhenshchin .

 

 

Message: M.V. v. Denmark. Message No. 46/2012. Opinions adopted by the Committee on the Elimination of Discrimination against Women (hereinafter referred to as the Committee) February 22, 2016

In 2012, the author was assisted in preparing a complaint. Subsequently, the complaint was communicated to Denmark.

The Committee's legal position: The Committee recalls that it does not substitute itself for State authorities when examining facts and evidence, unless such examination was manifestly arbitrary or amounted to a denial of justice (paragraph 5.3 of the Opinions) (See Communications No. 37/2012, T.N. v. Denmark, decision on inadmissibility of 3 November 2014, paragraph 12.7, and No. 34/2011, R.P.B. v. the Philippines, Opinions adopted on February 21, 2014, paragraph 7.5.).

In accordance with paragraphs 6 and 9 of its General Recommendation No. 19 (1992) on violence against women, the definition of discrimination in article 1 of the Convention includes the concept of gender-based violence, and, moreover, States may also be responsible for acts committed by private individuals if these States do not due care to prevent violations of rights or to investigate and punish acts of violence (paragraph 5.4 of the Opinion) (See Communication No. 6/2005, Vienna Center for Protection against Domestic Violence and the Association for Women's Access to Legal Remedies on behalf of Banu Akbak, Gulen Khan and Melissa Yeze, Opinions adopted on August 6, 2007, paragraph 12.1.1.).

The Committee recalls the obligation of States parties not to discriminate against women through actions or omissions, as well as their obligation to actively respond to discrimination against women, regardless of whether such actions or omissions are committed by the State or private individuals. Similarly, States parties have an obligation to ensure that women are protected from discrimination by the judicial system and public authorities... The Committee... Recalls that discrimination against women on the basis of gender and gender identity is inextricably linked to other factors affecting women, such as nationality, and that States parties have an obligation to legally recognize and prohibit all interrelated forms of discrimination and their overall negative impact on affected women (paragraph 5.8 of the Opinions).

According to paragraph "a" of article 5 of the Convention, States parties are obliged to change the social and cultural patterns of behavior of men and women in order, inter alia, to eliminate prejudice and actions based on ideas of inferiority or superiority based on gender or stereotypical roles of men and women. According to subparagraph d of paragraph 1 of article 16 [of the Convention], States parties are obliged to take all appropriate measures to eliminate discrimination against women in all matters relating to family relations and to guarantee men and women the same parental rights and responsibilities with regard to their children, bearing in mind that in all cases the interests of children (paragraph 5.9 of the Opinion).

The Committee considers that the word "paramount" mentioned in the Convention means that the best interests of the child cannot be considered on an equal basis with other considerations. The Committee also believes that, in order to demonstrate respect for the child's right to be assessed and given primary/primary importance to his best interests, any decision concerning the child must be weighed, justified and explained (paragraph 5.13 of the Opinions).

By virtue of article 5 of the Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination against Women of December 18, 1979, "States Parties shall take all appropriate measures to: (a) Change the social and cultural patterns of behavior of men and women in order to achieve the eradication of prejudice and the abolition of customs and all other practices based on the idea of inferiority or superiority. one of the sexes or the stereotypical roles of men and women; (b) Ensure that family education includes a proper understanding of motherhood as a social function and recognition of the shared responsibility of men and women for the upbringing and development of their children, provided that in all cases the interests of the children are paramount."

The Committee's assessment of the factual circumstances of the case: The Committee notes that the author's complaints under articles 1 and 2, paragraph d, of the Convention are based on alleged acts of gender-based violence committed by S. against her and her son, biased judicial proceedings conducted by the Danish authorities and courts, and discrimination against the author based on gender her religious affiliation and foreign citizenship, as well as the failure of the State party to take appropriate and urgent measures to protect her and her son O.V. and to end the alleged discrimination against them (paragraph 5.2 of the Opinion).

The Committee notes the author's detailed complaints that during her cohabitation with S., after their separation, and even after her move to Austria, she was subjected to verbal and physical violence, harassment, and harassment by S., and O.V. was brutally abducted in Austria... The Committee draws attention to the author's statement that the law enforcement authorities were not only unable to protect her from threats, harassment, harassment and physical violence from S., but also discriminated against her as a foreigner; for example, when she reported S.'s intrusion. On September 6, 2010, the police came to her house, and the police ignored her version of events, arresting her and unlawfully detaining her without due process for allegedly illegally taking O.V. out of the country, even though she had sole custody rights, and when the police refused to investigate her claim of S.'s encroachment on her property and threats against her. his side in her house. The Committee also takes note of the detailed information provided by the author about the inhuman and degrading treatment she faced during her arrest on 6 September 2010, such as forced exposure and a full body search performed by a prison guard, as well as the denial of the right to consult with her lawyer. The Committee... Duly reviewed the actions of the Danish authorities, such as the adoption by the North Zealand Police of only version C. and the charges brought against the author under section 215 of the Criminal Code, the prosecutor's demand for her detention on September 7, 2010 during a hearing in the Helsingeri District Court, as well as the fact that, although the District Court found no grounds for her detention and she was released, the North Zealand Police later demanded three times in absentia detention the author for the purpose of issuing a European arrest warrant (paragraph 5.5 of the Opinion).

Given the violent abduction of O.V. in Austria, the partiality of the Danish authorities, including their judicial system, and the lack of an effective response to O.V.'s abduction, the Committee takes note of the author's statement that the Danish authorities completely ignore the international arrest warrant for S. issued by the Austrian authorities, according to which he is charged with serious assault. and the abduction of O.V., to her demands for access to the child and for O.V.'s safety. after his abduction, and the fact that in the course of the case they had harmed a previously perfectly healthy and well-developed child in order to conceal the fact that they had violated international norms and Danish law by depriving her of custody of the child and granting this right to S. in 2010 ... the Committee notes that, although 16 On April 22, 2012, the National Social Appeals Council did require the Helsingeri Court of First Instance to consider the author's request for the transfer of O.V. to her in Austria, the latter issued a ruling on September 21, 2012, in which the author's request for the transfer of O.V. to her. The decision was rejected, the said decision was upheld on appeal to the High Court of Eastern Denmark, and the author's subsequent applications to the Appeals Review Board to appeal the decision by the Supreme Court were systematically rejected (paragraph 5.6 of the Opinions).

The Committee notes the State party's allegations that the author's complaints about S.'s ill-treatment of her are unfounded, as she has not provided evidence or documents to substantiate her claim that S. ill-treated her, threatened her, intimidated and harassed her and O.V. The Committee notes that the author was It is difficult to submit such documents while in Austria, especially after all her requests for documents from the Danish authorities were ignored and/or rejected. In addition, the Committee notes that the State party has not provided detailed information and documents on the actions and omissions of the police, in particular the unlawful arrest and detention of the author from 6 to 7 September 2010, as well as the failure of law enforcement agencies to take action against S.'s encroachment on her property and his threatening behavior. The Committee considers that, under the circumstances, the Danish authorities, especially the police, the prosecutor and the courts, were not only unable to provide effective protection to the author and O.V., of whom the author had a legitimate right to custody, but also committed a number of unlawful acts, namely, transferring (even temporarily) custody of O.V. from the author to S. as a result of one-sided legal proceedings, during which the district State administration relied only on the version of events presented by S.; transfer of custody rights to S. by the Helsingeri District Court on December 22, 2010. again, on the basis of S.'s statement, which contained such false facts as the claim that S. had assumed the bulk of O.V.'s care responsibilities, as well as the apparent failure on the part of both authorities to take into account O.V.'s best interests; the unlawful arrest and detention of the author in September 2010; and bringing her to justice under section 215 (2) of the Danish Criminal Code, as well as the dismissal of charges against her, two On December 20, 2012, as a result, she was unable to attend custody proceedings for fear of detention, and thus had no access to justice. With regard to the abduction of O.V. by S. in Austria, the Committee also notes the State party's lack of cooperation with the Austrian Central Office, as well as its refusal to extradite S. to the Austrian authorities in accordance with an international arrest warrant issued on 3 April 2012. The Committee recalls that, in accordance with the Hague Convention, central administrations are required to cooperate with each other and ensure the prompt return of illegally abducted children, as well as to ensure effective respect for custody and access rights under the legislation of one Contracting State in the territory of the other Contracting State. The Committee is also concerned about the insufficient justification provided by the Ministry of Justice, acting as the Danish Central Authority, for its refusal to extradite S. Austria, following the issuance by the Austrian authorities of an arrest warrant on 3 April 2012 in connection with the abduction of O.V. by S. on the grounds that, firstly, since O.V. was under the custody of S. in Denmark, the offence for which the arrest warrant was issued was partly committed in Denmark, and secondly, in Denmark, the act in question is not considered a criminal offense, because according to Danish law, S. has custody of O.V. (paragraph 5.7 of the Opinion).

In such a situation, based on the above information, the Committee concludes that the State party failed to take due care to prevent, investigate and punish acts of violence, as well as to protect the author and O.V. before and after the abduction (paragraph 5.8 of the Opinion).

The Committee... Takes note of the author's complaints, in accordance with article 5, paragraphs a and b, and article 16, paragraph 1, subparagraph d, of the Convention, that the State party failed to take into account O.V.'s best interests when transferring custody to S. and discriminated against the author as a foreign mother during custody and visitation proceedings (para. 5.9 Opinions).

The Committee notes the author's allegations that by depriving her of custody of O.V. and transferring this right to S., the Danish authorities, acting through the District State Administration and the Helsingeri District Court, did not prioritize O.V.'s best interests and did not take into account the author's legitimate rights as a full-fledged guardian, thus discriminating in relation to her as a woman and a foreign mother. In particular, the Committee notes the author's complaints of unlawful acts on the part of the Danish authorities, which did not properly consider the following facts: O.V. holds only Austrian citizenship, S. did not even recognize O.V. after his birth; despite S.'s recognition of the child on May 22, 2007, this did not lead to a change in O.V.'s citizenship.; the author, being an unmarried mother, has sole custody of O.V. in accordance with both Danish and Austrian law; the author and S. have never reached any agreements regarding S.'s visitation rights; the author and O.V. You have never applied for Danish citizenship. The Committee also notes the author's statement that, although S. withdrew his application to the district State administration for joint custody on July 19, 2010, and on July 22, 2010, submitted a new application for sole custody, the Danish authorities did not take into account the fact that the State administration It had no jurisdiction over an Austrian child born to an Austrian mother who has sole custody of him. More importantly, the Committee takes note of the author's claim that the District State Administration and the Helsingeri District Court failed to consider O.V.'s best interests. and they relied only on the biased version of events presented by S., as well as the fact that the decision of the Helsingeri District Court was based on the principle of the child's contact with both parents, but was openly biased towards the author as a foreigner, so much so that, since she did not meet or talk with the junior assistant judge who conducted the proceedings. The latter accused her of thinking only of herself and not being able to empathize, and as a result did not even grant her the right to see O.V. The Committee also takes note of the author's claim that on October 1, 2014, the district State Administration deprived her of all maternal rights, based on S.'s statement under section 23 of the Danish Parental Responsibilities Act (paragraph 5.10 of the Opinion).

The Committee takes note of the information provided by the State party on its compliance with the Law on Parental Responsibilities, its international obligations, including those set out in the Convention and the Convention on the Rights of the Child, as well as its claim that in the present case the district State administration decided that during the judicial proceedings it was in the best interests of O.V. his status quo should not be changed so that he remains in his usual environment and goes to school in Denmark (paragraph 5.11 of the Opinion).

The Committee draws attention to a copy of the decision provided by the State party, in which the district State administration noted that it had not made an assessment on what would be in O.V.'s best interests in the long term. Taking into account the Law on Parental Responsibilities, the Committee notes that, while all decisions are based on the primary principle of respecting the best interests of the child, Danish law is also based on the principle that the child should communicate with both parents, and this consideration had great weight in the decision of the Helsingeri District Court, which concluded that, since the author's actions had resulted in O.V. being unable to see his father for more than four months, it would be in O.V.'s best interests to grant full custody to S. in order to ensure constant contact between O.V. and both parents. The Committee considers that in both decisions the courts failed to prioritize O.V.'s best interests and failed to find a balanced approach, which led to discriminatory treatment of the author. The Committee notes that the Helsingeri District Court in its decision refers to the need for constant contact with both parents, although it is fully aware that the author lives in Austria, but he did not even grant her visitation rights. The Committee recalls the implementation of the interim measures on 9 July 2013. and on 4 April 2014, in which he requested the State party to provide the author with reasonable access to O.V. in Denmark, and ensure that all relevant authorities facilitate the implementation of such access, and notes with concern that the State party did not comply with this request, allegedly on the grounds that the author should have applied for visitation rights to the District State Administration, which, according to Danish law, is the only authority that has The right to make decisions regarding access, which implies that the author has not had contact with her child since February 13, 2013. The Committee is also concerned that since October 1, 2014 the author's situation worsened further due to the decision of the district State administration, which acted on the basis of another statement from S., according to which the author no longer had the right to receive information about her son O.V., despite the fact that according to section 23 of the Law on Parental Responsibilities, a parent who does not participate in joint custody has the right to demand and receive information about the child from schools, kindergartens and nurseries, social and health sector institutions, private hospitals, general practitioners and dentists (paragraph 5.12 of the Opinions).

The Committee takes note of the State party's observations that during the custody proceedings, the author had every opportunity to present her version of events, but was unable to do so, and that the author would not have been arrested if she had attended the court hearings in Denmark, as the Public Prosecutor had stopped to demand the author's detention after the Vostochny High Court issued a ruling on December 23, 2011.... The Committee takes note of the circumstances in which, in September 2010, The author was arrested and detained without sufficient grounds, as well as the inhuman and degrading treatment she faced during her detention, and believes that the author had every reason not to return to Denmark for custody proceedings, as she had lost faith in the impartiality and fairness of the State party's authorities. The Committee recalls a letter dated 18 April 2011 sent to the Austrian Central Office of the Department of Family Affairs at the Ministry of Justice (Danish Central Office) confirming that criminal proceedings were pending against the author, that child abduction was a criminal offence with a maximum sentence of 4 years in prison, and that the author risked arrest. if he arrives in Denmark, and that a European arrest warrant may be issued for the author in the near future. The Committee also took into account the author's indisputable claim that intimidation tactics were used against her, in particular in the form of several phone calls to the Austrian Department of Family Affairs made by a social worker from the Danish Central Office/Department of Family Affairs, threatening the author and demanding that her request for O.V.'s return be withdrawn. to Austria. The Committee considers that all these circumstances combined not only explain the author's reluctance to return to Denmark for the proceedings, but also constitute an obstacle to the author's access to justice (paragraph 5.14 of the Opinion).

In addition, the Committee is deeply concerned about the systematic rejection of the author's application to the Appeals Review Board, which also constitutes an obstacle to the author's access to justice. In applying the "rule of universal public importance", the State party's authorities should have given due consideration to the nature of the case, in particular the issue of custody of a minor child, the international scope of the case and the opposing decisions rendered by two different justice systems, as well as the serious and comprehensive implications of the issue.; All aspects of the appeal case that go beyond the judicial interests of the author, O.V. and S. should have been fully examined, taking into account the author's repeated allegations that she was discriminated against on the basis of her gender and foreign nationality, and the fact that there are many foreign citizens in a similar situation and there are many complaints. concerning foreign parents who find themselves in the same situation as the author (paragraph 5.15 of the Opinion).

The Committee's conclusions: The Committee concludes that the Danish authorities did not treat the author equally in the case concerning her son. In the light of the above, the Committee considers that the State party has violated the rights of the author and O.V. in accordance with article 2, paragraph d, article 5, paragraphs a and b, and article 16, paragraph 1, subparagraph d, of the Convention (paragraph 5.16 of the Opinions).

The text of the Opinions also provided for individual and general measures to be taken by the respondent State.

 

Publication source: https://espchhelp.ru/koon/blog-koon/5462-on-february-22-2016-the-case-was-won-in-the-un-committee-on-the-elimination-of-discrimination-against-women .

 

 

信息:M.V.v.丹麦。 第46/2012号电文。 消除对妇女歧视委员会以下简称委员会通过的意见2016年2月22日

2012年协助提交人准备了申诉。 随后,将申诉转达丹麦。

委员会的法律立场:委员会回顾,它在审查事实和证据时不能代替国家当局,除非这种审查明显是武断的或相当于拒绝司法(意见第5.3段)(见第37/2012号来文,T.n.诉丹麦,2014年11月3日关于不可受理的决定,第12.7段和第34/2011号来文,R.P.B.诉菲律宾,2014年2月21日通过的意见,第7.5段)...).

根据委员会关于对妇女的暴力行为的第19号一般性建议(1992年)第6和第9段,《公约》第1条对歧视的定义包括基于性别的暴力的概念,此外,如果国家不适当注意防止侵犯权利或调查和惩罚暴力行为,则国家也可对私人所犯的行为负责(见《意见》第5.4段)(见 第6/2005号来文维也纳防止家庭暴力中心和妇女获得法律救济协会代表巴努*阿克巴克、古伦*汗和梅丽莎*叶泽2007年8月6日通过的意见第12.1.1段。).

委员会回顾,缔约国有义务不以作为或不作为歧视妇女,也有义务积极应对对妇女的歧视,无论这种作为或不作为是国家还是个人所为。 同样,缔约国有义务确保妇女免受司法系统和公共当局的歧视。.. 委员会。.. 4.回顾基于性别和性别认同对妇女的歧视与影响妇女的其他因素如国籍密不可分,缔约国有义务在法律上承认和禁止一切相互关联的歧视形式及其对受影响妇女的总体负面影响(《意见》第5.8段)。

根据《公约》第5条"a"款,缔约国有义务改变男女的社会和文化行为模式,以便除其他外,消除基于性别或男女定型角色的自卑或优越观念的偏见和行动。 根据[《公约》]第16条第1款d项,缔约国有义务采取一切适当措施,消除在与家庭关系有关的所有事项上对妇女的歧视,并保证男女在子女方面享有同样的父母权利和责任,同时铭记在任何情况下都是儿童的利益(意见第5.9段)。

委员会认为,《公约》中提到的"至高无上"一词意味着儿童的最大利益不能与其他考虑在平等的基础上得到考虑。 委员会还认为,为了表明尊重儿童接受评估的权利,并将其最大利益置于首要/首要地位,任何有关儿童的决定都必须加以权衡、论证和解释(《意见》第5.13段)。

根据1979年12月18日《消除对妇女一切形式歧视公约》第5条,"缔约国应采取一切适当措施:(a)改变男女的社会和文化行为模式,以消除偏见,废除基于尊卑观念的习俗和所有其他习俗。 性别之一或男女的刻板角色; (b)确保家庭教育包括适当了解母性作为一项社会职能,并承认男女在抚养和发展其子女方面的共同责任,但在任何情况下,儿童的利益都是至高无上的。"

委员会对案件事实情况的评估:委员会注意到,提交人根据《公约》第一条和第二条d款提出的申诉是基于s.对她和她的儿子所犯的基于性别的暴力行为,丹麦当局和法院进行的有偏见的司法程序,以及基于性别、宗教信仰和外国公民身份对提交人的歧视,以及缔约国没有采取适当和紧急措施保护她和她的儿子O.V.。 并结束指称对他们的歧视(意见第5.2段)。

委员会注意到提交人的详细申诉,即在她与S.同居期间,在他们分离之后,甚至在她搬到奥地利之后,她受到s.的口头和身体暴力、骚扰和骚扰,O.V.在奥地利被残忍地绑架。.. 委员会提请注意提交人的声明,即执法当局不仅无法保护她免受S.的威胁,骚扰,骚扰和身体暴力,而且还歧视她作为外国人;例如,当她报告S.的入侵时。 2010年9月6日,警察来到她家,警察无视她的说法,逮捕了她,并在没有正当程序的情况下非法拘留了她,因为她涉嫌非法将O.V.带出国门,尽管她有唯一的监护权,而当警察拒绝调查她关于S.侵犯她的财产和威胁她的说法时。 他在她家里。 委员会还注意到提交人提供的关于她在2010年9月6日被捕期间所面临的不人道和有辱人格的待遇的详细资料,例如监狱看守强迫暴露和全身搜查,以及剥夺与她的律师协商的权利。 委员会。.. 适当审查了丹麦当局的行动例如北西兰警方仅通过了C版。 根据《刑法典》第215条对提交人提出的指控,检察官在赫尔辛格里地区法院的听证会上于2010年9月7日要求拘留她,以及尽管地区法院没有发现拘留她的理由,她被释放,但北西兰警方后来三次要求缺席拘留提交人,以便发出欧洲逮捕令(意见第5.5段)。

鉴于O.V.在奥地利遭到暴力绑架,丹麦当局,包括其司法制度的偏袒,以及对o.V.的绑架没有有效的反应,委员会注意到提交人的声明,即丹麦当局完全无视奥地利当局对S.发出的国际逮捕令,根据该令,他被指控犯有严重攻击罪。 还有绑架O.V.,她要求接近孩子和O.V.的安全。 在他被绑架之后,以及在案件过程中,他们伤害了一个以前完全健康和发育良好的儿童,以掩盖他们违反国际规范和丹麦法律的事实,剥夺了她对儿童的监护权,并在2010年将这一权利授予S.。.. 委员会注意到尽管2012年4月22日16全国社会上诉委员会确实要求赫尔辛格里初审法院审议提交人在奥地利向她移交O.V.的请求但后者于2012年9月21 该决定被驳回,上述决定在向丹麦东部高等法院提出上诉时得到维持,提交人随后向上诉审查委员会提出的上诉最高法院的决定的申请被系统地驳回(《意见》第5.6段)。

委员会注意到缔约国的指控,即提交人关于S.虐待她的申诉是没有根据的,因为她没有提供证据或文件来证实她关于s.虐待她、威胁她、恐吓和骚扰她的说法。委员会注意到,提交人在奥地利期间很难提交这些文件,特别是在她向丹麦当局提出的所有文件要求被忽视和/或拒绝之后。 此外委员会注意到缔约国没有提供关于警察的作为和不作为的详细资料和文件特别是2010年9月6日至7日对提交人的非法逮捕和拘留以及执法机 委员会认为,在这种情况下,丹麦当局,特别是警察、检察官和法院,不仅无法向发件人和O.V.提供有效的保护,而发件人对o.V.有合法的拘留权利,而且还犯下了一些非法行为,即由于片面的法律诉讼,将o.V.的拘留(甚至暂时)从发件人转移到S.,在此期间,地区国家行政当局只依靠S.提出的事件的版本;赫尔辛格里地区法院于12月22日将拘留权转移到S.,2010年。 同样,根据S.的陈述,其中包含了一些虚假的事实,如s.承担了O.V.的大部分照顾责任,以及双方当局显然没有考虑到O.V.的最大利益;2010年9月非法逮捕和拘留提交人;根据丹麦刑法第215(2)条将她绳之以法,以及对她的指控被驳回,两个 2012年12月20日,她因害怕被拘留而无法出席拘留程序,因此无法诉诸司法。 关于S.在奥地利绑架O.V.一事委员会还注意到缔约国与奥地利中央办事处缺乏合作以及拒绝根据2012年4月3日发出的国际逮捕令将S.引渡给奥地利当 委员会回顾,根据《海牙公约》,中央行政当局必须相互合作,确保被非法诱拐的儿童迅速返回,并确保在另一缔约国领土内有效尊重一缔约国立法规定的监护权和探视权。 委员会还感到关切的是,作为丹麦中央权力机构的司法部为其拒绝引渡S提供了充分的理由。 奥地利,继奥地利当局于2012年4月3日就S.绑架O.V.案发出逮捕令后,理由是,首先,由于O.V.在丹麦被S.拘留,发出逮捕令的罪行部分是在丹麦犯下的,其次,在丹麦,有关行为不被视为刑事犯罪,因为根据丹麦法律,S.拥有O.V.的拘留权(意见第5.7段)。

在这种情况下,根据上述资料,委员会得出结论认为,缔约国没有适当注意防止、调查和惩罚暴力行为,以及在绑架前后保护提交人和O.V.(意见第5.8段)。

委员会。.. 1.注意到提交人根据《公约》第五条a款和b款以及第十六条第1款d项提出的申诉,即缔约国在将监护权移交给S.时没有考虑到O.V.的最大利益,并在监护和探视程序中歧视提交人作为外国母亲(第20段)。 5.9意见)。

委员会注意到提交人的指控,即通过剥夺O.V.的监护权并将这一权利移交给S.,丹麦当局通过地区国家行政当局和赫尔辛格里地区法院行事,没有优先考虑O.V.的最佳利益,也没有考虑到提交人作为正式监护人的合法权利,因此在她作为妇女和外国母亲方面存在歧视。 特别是,委员会注意到提交人对丹麦当局的非法行为提出的申诉,该当局没有适当考虑以下事实:O.V.只拥有奥地利公民身份,s.甚至在他出生后都不承认O.V.;尽管S.于2007年5月22日承认了孩子,但这并没有导致o.V.的公民身份发生变化。 提交人是未婚母亲,根据丹麦和奥地利的法律,对O.V.有单独的监护权;提交人和S.从未就S.的探视权达成任何协议;提交人和O.V. 你从未申请过丹麦公民身份。 委员会还注意到提交人的声明虽然S.于2010年7月19日撤回了他向区国家行政局提出的联合监护申请并于2010年7月22日提交了新的单独监护申请但丹 更重要的是,委员会注意到提交人声称,地区国家行政当局和赫尔辛盖里地区法院没有考虑O.V.的最佳利益。 他们只依赖于S.提出的事件的偏见版本,以及赫尔辛格里地区法院的决定是基于孩子与父母双方接触的原则,但公开偏向于提交人作为外国人,以至于由于她没有与进行诉讼的初级助理法官见面或交谈。 后者指责她只为自己着想,无法感同身受,结果甚至没有授予她看O.V.的权利。 委员会还注意到提交人声称2014年10月1日区国家行政当局剥夺了她的所有孕产妇权利根据s.根据《丹麦父母责任法》第23条的陈述(意见第5.10段)。

委员会注意到缔约国提供的资料,说明其遵守《父母责任法》的情况,其国际义务,包括《公约》和《儿童权利公约》所规定的义务,以及它声称在本案中,区国家行政当局决定,在司法程序中,这符合O.V.的最大利益。不应改变他的现状,使他留在正常的环境中,在丹麦上学(意见第5.11段)。

委员会提请注意缔约国提供的一份决定副本,区国家行政当局在该决定中指出,它没有对从长远来看什么是O.V.的最大利益作出评估。 考虑到《父母责任法》,委员会注意到,虽然所有决定都基于尊重儿童最大利益的首要原则,但丹麦法律也基于儿童应与父母双方沟通的原则,这一考虑在赫尔辛格里地区法院的决定中具有很大的重要性,该法院的结论是,由于提交人的行为导致O.V.不能见他的父亲超过四个月,因此给予S.v.完全监护权将符合O.V.的最大利益。 为了确保O.V.和父母双方之间的不断接触。 委员会认为,在这两项裁决中,法院没有优先考虑O.V.的最大利益,也没有找到平衡的办法,这导致了对提交人的歧视性待遇。 委员会注意到Helsingeri地区法院在其裁决中提到需要与父母双方经常接触尽管它充分意识到提交人住在奥地利但他甚至没有给予她探视权。 委员会回顾2013年7月9日临时措施的执行情况。 并于2014年4月4日要求缔约国向提交人提供合理的查阅O.V.的机会。 在丹麦,并确保所有有关当局便利实施这种进入,并关切地注意到缔约国没有遵守这一要求,据称是因为提交人本应向区国家行政当局申请探视权,根据丹麦法律,该行政当局是唯一有权就进入作出决定的当局,这意味着提交人自2013年2月13日以来没有与她的孩子接触过。 委员会还感到关切的是自2014年10月1日 根据s.的另一份声明,尽管根据《父母责任法》第23条,不参与共同监护的父母有权要求并从学校、幼儿园和托儿所、社会和卫生部门机构、私立医院、全科医生和牙医那里获得关于孩子的信息(《意见》第5.12段),但提交人的情况进一步恶化,因为区国家管理局的决定是根据S.的另一份声明采取行动的。根据该声明,提交人不再有权从学校、幼儿园和托儿所、社会和卫生部门机构、私立医院、全科医生和牙医那里获得关于孩子的信息(《意见》第5.12段)。

委员会注意到缔约国的意见,即在拘留程序中,提交人有充分的机会提出她对事件的看法,但未能这样做,如果提交人出席丹麦的法庭听证会,她就不会被捕,因为在Vostochny高等法院于2011年12月23日作出裁决后,检察官停止要求拘留提交人。... 委员会注意到2010年9月的情况, 提交人在没有充分理由的情况下被逮捕和拘留,以及她在拘留期间所面临的不人道和有辱人格的待遇,并认为提交人完全有理由不返回丹麦接受拘留程序,因为她对缔约国当局的公正和公平失去了信心。 委员会回顾2011年4月18日致奥地利司法部家庭事务部中央办公室(丹麦中央办公室)的一封信确认对提交人正在进行刑事诉讼绑架儿童是刑事犯罪最 如果他到达丹麦,并且在不久的将来可能会对提交人发出欧洲逮捕令。 委员会还考虑到提交人无可争辩的声称,对她使用了恐吓手段,特别是丹麦中央办公室/家庭事务部的一名社会工作者给奥地利家庭事务部打了几次电话,威胁提交人并要求撤回她要求O.V.返回的请求。 去奥地利。 委员会认为,所有这些情况加在一起,不仅解释了提交人不愿返回丹麦进行诉讼,而且也构成了对提交人诉诸司法的障碍(意见第5.14段)。

此外,委员会深感关切的是,有计划地拒绝提交人向上诉审查委员会提出的申请,这也妨碍提交人诉诸司法。 在适用"普遍具有公众重要性的规则"时,缔约国当局应当适当考虑到案件的性质,特别是未成年子女的监护问题、案件的国际范围和两个不同司法系统作出的相反决定,以及这个问题的严重和全面影响。; 上诉案件超出提交人、O.V.和S.司法利益的所有方面都应该得到充分审查,同时考虑到提交人一再指控她因性别和外国国籍而受到歧视,以及有许多外国公民处于类似情况,有许多申诉。 关于发现自己与提交人处境相同的外国父母(意见第5.15段)。

委员会的结论:委员会的结论是,丹麦当局在涉及她儿子的案件中没有平等对待提交人。 鉴于上述情况,委员会认为缔约国根据《公约》第二条d款、第五条a和b款以及第十六条第1款d项侵犯了提交人和O.V.的权利(《意见》第5.16段)。

意见案文还规定了被告国应采取的个别和一般措施。

 

出版物来源: https://espchhelp.ru/koon/blog-koon/5463-2016-2-22 .

 

 

Besked: M. V. V. Danmark. Meddelelse Nr. 46/2012. Udtalelser vedtaget af Udvalget om afskaffelse af forskelsbehandling af kvinder (i det følgende benævnt udvalget) 22. februar 2016

I 2012 blev forfatteren bistået med at udarbejde en klage. Efterfølgende blev klagen meddelt Danmark.

Udvalgets retlige holdning: Udvalget minder om, at det ikke erstatter statslige myndigheder, når det undersøger fakta og beviser, medmindre en sådan undersøgelse var åbenlyst vilkårlig eller udgjorde en nægtelse af retfærdighed (punkt 5.3 i udtalelserne) (se meddelelser nr.37/2012, T. N. v. Danmark, afgørelse om afvisning af 3. November 2014, punkt 12.7, og nr. 34/2011, R. P. B. v. Filippinerne, udtalelser vedtaget den 21. februar 2014, punkt 7.5.).

I overensstemmelse med punkt 6 og 9 i den generelle henstilling nr. 19 (1992) om vold mod kvinder omfatter definitionen af forskelsbehandling i konventionens artikel 1 begrebet kønsbaseret vold, og desuden kan Stater også være ansvarlige for handlinger begået af privatpersoner, hvis disse stater ikke sørger for at forhindre krænkelser af rettigheder eller undersøge og straffe voldshandlinger (punkt 5.4 i udtalelsen) (se 6/2005, Vienna Center for beskyttelse mod vold i hjemmet og Foreningen for kvinders adgang til retsmidler på vegne af Banu Akbak, Gulen Khan og Melissa Yes, udtalelser vedtaget den 6.August 2007, punkt 12.1.1.).

Udvalget minder om deltagerstaternes forpligtelse til ikke at diskriminere kvinder gennem handlinger eller undladelser samt deres forpligtelse til aktivt at reagere på forskelsbehandling af kvinder, uanset om sådanne handlinger eller undladelser begås af staten eller privatpersoner. På samme måde har deltagerstaterne en forpligtelse til at sikre, at kvinder beskyttes mod forskelsbehandling af retssystemet og de offentlige myndigheder... udvalg... Minder om, at forskelsbehandling af kvinder på grund af køn og kønsidentitet er uløseligt forbundet med andre faktorer, der påvirker kvinder, såsom nationalitet, og at deltagerstaterne har pligt til lovligt at anerkende og forbyde alle indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling og deres generelle negative indvirkning på berørte kvinder (punkt 5.8 i udtalelserne).

I henhold til paragraf "a" i konventionens artikel 5 er Deltagerstaterne forpligtet til at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre for bl.a. at eliminere fordomme og handlinger baseret på ideer om mindreværd eller overlegenhed baseret på køn eller stereotype roller for mænd og kvinder. I henhold til artikel 16 [konventionens] afsnit d er Deltagerstaterne forpligtet til at træffe alle passende foranstaltninger til at fjerne forskelsbehandling af kvinder i alle spørgsmål vedrørende familieforhold og til at garantere mænd og kvinder de samme forældrerettigheder og-ansvar med hensyn til deres børn under hensyntagen til, at børns interesser i alle tilfælde (punkt 5.9 i udtalelsen).

Udvalget mener, at ordet "overordnet", der er nævnt i konventionen, betyder, at barnets tarv ikke kan tages i betragtning på lige fod med andre hensyn. Udvalget mener også, at enhver afgørelse vedrørende barnet skal vejes, begrundes og forklares med henblik på at påvise respekt for barnets ret til at blive vurderet og tillægges barnets tarv primær/primær betydning (punkt 5.13 i udtalelserne).

I henhold til artikel 5 i konventionen om afskaffelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder af 18.December 1979 skal "Deltagerstaterne træffe alle passende foranstaltninger til: a) at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærdsmønstre for at opnå udryddelse af fordomme og afskaffelse af skikke og al anden praksis baseret på ideen om mindreværd eller overlegenhed. et af kønnene eller de stereotype roller for mænd og kvinder; B) sikre, at familieuddannelsen omfatter en korrekt forståelse af moderskabet som en social funktion og anerkendelse af mænds og kvinders fælles ansvar for deres børns opdragelse og udvikling, forudsat at børnenes interesser i alle tilfælde er af største vigtighed."

Komiteens vurdering af sagens faktiske omstændigheder: Komiteen bemærker, at ophavsmandens klager i henhold til konventionens artikel 1 og 2, stk. d, er baseret på påståede kønsbestemte voldshandlinger begået af S. mod hende og hendes søn, partiske retssager, der føres af de danske myndigheder og domstole, og forskelsbehandling af ophavsmanden på grund af køn hendes religiøse tilhørsforhold og udenlandsk statsborgerskab samt deltagerstatens manglende evne til at træffe passende og hastende foranstaltninger til beskyttelse af hende og hendes søn O. V. og at bringe den påståede forskelsbehandling af dem til ophør (punkt 5.2 i udtalelsen).

Udvalget noterer sig forfatterens detaljerede klager over, at hun under hendes samliv med S., efter deres adskillelse, og selv efter hendes flytning til Østrig, blev udsat for verbal og fysisk vold, chikane og chikane af S., og O. V. blev brutalt bortført i Østrig... Udvalget henleder opmærksomheden på forfatterens Erklæring om, at de retshåndhævende myndigheder ikke kun var ude af stand til at beskytte hende mod trusler, chikane, chikane og fysisk vold fra S., men også diskriminerede hende som udlænding; for eksempel da hun rapporterede S. ' s indtrængen. Den 6. September 2010 kom politiet til hendes hus, og politiet ignorerede hendes version af begivenhederne, arresterede hende og ulovligt tilbageholdte hende uden behørig proces for angiveligt ulovligt at tage O. V. ud af landet, selvom hun havde eneforældrerettigheder, og da politiet nægtede at undersøge hendes påstand om S. ' s indgreb i hendes ejendom og trusler mod hende. hans side i hendes hus. Udvalget noterer sig også de detaljerede oplysninger fra forfatteren om den umenneskelige og nedværdigende behandling, hun blev udsat for under sin anholdelse den 6.September 2010, såsom tvungen eksponering og en fuld kropssøgning udført af en fængselsvagt samt nægtelse af retten til at konsultere sin advokat. udvalg... Behørigt gennemgået de danske myndigheders handlinger, såsom Nordsjællands Politis vedtagelse af kun version C. og anklagerne mod forfatteren i henhold til straffelovens artikel 215, anklagemyndighedens krav om hendes tilbageholdelse den 7.September 2010 under en høring i Helsingeri byretten, samt det faktum, at selv om byretten ikke fandt nogen grund til hendes tilbageholdelse, og hun blev løsladt, krævede Nordsjællands Politi senere tre gange in absentia tilbageholdelse forfatteren med henblik på udstedelse af en europæisk arrestordre (punkt 5.5 i udtalelsen).

I betragtning af den voldelige bortførelse af O. V. I Østrig, de danske myndigheders partiskhed, herunder deres retssystem, og manglen på et effektivt svar på O. V. ' s bortførelse noterer Komiteen sig forfatterens Erklæring om, at de danske myndigheder fuldstændig ignorerer den internationale arrestordre for S. udstedt af De østrigske myndigheder, ifølge hvilken han er tiltalt for alvorligt overfald. og bortførelsen af O. V., til hendes krav om adgang til barnet og til O. V. s sikkerhed. efter bortførelsen, og det forhold, at de i sagen havde skadet et tidligere helt sundt og veludviklet barn for at skjule, at de havde overtrådt internationale normer og dansk ret ved at fratage hende forældremyndigheden over barnet og give denne ret til S. i 2010 ... Udvalget bemærker, at selv om 16 den 22.April 2012 krævede det nationale sociale Appelråd, at Helsingeri-retten i Første Instans skulle behandle forfatterens anmodning om overførsel af O. V. Til hende i Østrig, afsagde sidstnævnte en afgørelse den 21. September 2012, hvor forfatterens anmodning om overførsel af O. V. Til hende. Afgørelsen blev afvist, afgørelsen blev stadfæstet ved appel til Østre Landsret, og ophavsmandens efterfølgende ansøgninger til ankenævnet om at appellere afgørelsen fra Højesteret blev systematisk afvist (punkt 5.6 i udtalelserne).

Komiteen noterer sig Deltagerstatens påstande om, at ophavsmandens klager over S. ' s krænkende adfærd over for hende er ubegrundede, da hun ikke fremlagde beviser eller dokumenter til støtte for hendes påstand om, at S. mishandlede hende, truede hende, intimiderede og chikanerede hende, og O. V. Komiteen bemærker, at forfatteren var det er vanskeligt at indsende sådanne dokumenter i Østrig, især efter at alle hendes anmodninger om dokumenter fra de danske myndigheder blev ignoreret og/eller afvist. Derudover bemærker udvalget, at Deltagerstaten ikke har leveret detaljerede oplysninger og dokumenter om politiets handlinger og undladelser, især den ulovlige anholdelse og tilbageholdelse af forfatteren fra 6.til 7. September 2010, samt de retshåndhævende myndigheders manglende handling mod S. ' s indgreb i hendes ejendom og hans truende opførsel. Udvalget finder, at de danske myndigheder, især politiet, anklageren og domstolene, under disse omstændigheder ikke blot var ude af stand til at yde effektiv beskyttelse til ophavsmanden og O. V., som ophavsmanden havde en legitim ret til forældremyndighed over, men også begik en række ulovlige handlinger, nemlig at overføre (endda midlertidigt) forældremyndigheden over O. V. fra ophavsmanden til S. Som følge af en ensidig retssag, hvor distriktsstatsforvaltningen kun påberåbte sig den version af begivenhederne, der blev fremlagt af S.; overdragelse af forældremyndigheden til S. af Helsingeri-distriktsdomstolen den 22.December, 2010. på grundlag af S. 's erklæring, der indeholdt sådanne falske kendsgerninger som påstanden om, at S. havde påtaget sig hovedparten af O. V.' s plejeansvar, samt den tilsyneladende manglende hensyntagen fra begge myndigheders side til O. V. ' s bedste interesser; den ulovlige anholdelse og tilbageholdelse af forfatteren i September 2010; og at bringe hende for retten i henhold til straffelovens artikel 215, stk. 2, samt afvisning af anklager mod hende, to Den 20.December 2012 kunne hun derfor ikke deltage i forældremyndighedsprocedurer af frygt for tilbageholdelse og havde derfor ingen adgang til retfærdighed. Med hensyn til S. ' s bortførelse af O. V. I Østrig bemærker Komiteen også, at Deltagerstaten ikke samarbejdede med det østrigske Centralkontor, og at den nægtede at udlevere S. til De østrigske myndigheder i overensstemmelse med en international arrestordre udstedt den 3.April 2012. Udvalget minder om, at centraladministrationerne i overensstemmelse med Haagerkonventionen er forpligtet til at samarbejde med hinanden og sikre hurtig tilbagesendelse af ulovligt bortførte børn samt at sikre effektiv respekt for forældremyndighed og samværsret i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat på den anden kontraherende stats område. Udvalget er også bekymret over den utilstrækkelige begrundelse, som Justitsministeriet, der fungerer som den danske centralmyndighed, har givet for sit afslag på at udlevere S. Østrig har efter De østrigske myndigheders udstedelse af en arrestordre den 3.April 2012 i forbindelse med S. ' s bortførelse af O. V. Med den begrundelse, at den lovovertrædelse, for hvilken arrestordren blev udstedt, dels er begået i Danmark, eftersom O. V. var i varetægt hos S., og dels i Danmark betragtes den pågældende handling ikke som en strafbar handling, fordi S. ifølge dansk ret har varetægt over for O. V. (punkt 5.7 i udtalelsen).

I en sådan situation konkluderer Komiteen på grundlag af ovenstående oplysninger, at Deltagerstaten har undladt at tage behørigt hensyn til at forebygge, efterforske og straffe voldshandlinger samt at beskytte ophavsmanden og O. V. før og efter Bortførelsen (punkt 5.8 i udtalelsen).

udvalg... Noterer sig ophavsmandens klager i overensstemmelse med konventionens artikel 5, stk.a og b, og artikel 16, stk. 1, litra d, om, at Deltagerstaten ikke tog hensyn til O. V. ' s bedste interesser ved overdragelse af forældremyndigheden til S. og diskriminerede ophavsmanden som udenlandsk mor under forældremyndighed og samværsprocedurer (stk. 5.9 udtalelser).

Udvalget noterer sig forfatterens påstande om, at de danske myndigheder ved at fratage hende forældremyndigheden over O. V. og overføre denne ret til S. ikke prioriterede O. V. ' s tarv og ikke tog hensyn til forfatterens legitime rettigheder som fuldgyldig værge og dermed diskriminerede i forhold til hende som kvinde og udenlandsk mor. Udvalget noterer sig især forfatterens klager over ulovlige handlinger fra de danske myndigheders side, som ikke korrekt overvejede følgende fakta: O. V. har kun østrigsk statsborgerskab, S. anerkendte ikke engang O. V. Efter hans fødsel; på trods af S. 's anerkendelse af barnet den 22.maj 2007 førte dette ikke til en ændring i O. V.' s statsborgerskab. forfatteren, som er ugift mor, har eneforældremyndighed over O. V. i overensstemmelse med både dansk og østrigsk ret; forfatteren og S. har aldrig indgået nogen aftaler om S. ' s samværsret; forfatteren og O. V. Du har aldrig ansøgt om dansk statsborgerskab. Udvalget noterer sig også forfatterens Erklæring om, at selv om S. trak sin ansøgning til distriktsstatsforvaltningen om fælles forældremyndighed tilbage den 19.juli 2010 og den 22. juli 2010 indgav en ny ansøgning om eneforældremyndighed, tog de danske myndigheder ikke hensyn til, at statsforvaltningen den havde ingen jurisdiktion over et østrigsk barn født af en østrigsk mor, der har eneforældremyndighed over ham. Endnu vigtigere er det, at udvalget noterer sig forfatterens påstand om, at Distriktsstatsforvaltningen og Helsingeri-distriktsdomstolen ikke tog hensyn til O. V. ' s bedste interesser. og de stolede kun på den partiske version af begivenheder, der blev præsenteret af S., samt det faktum, at Helsingeri-distriktsdomstolens afgørelse var baseret på princippet om barnets kontakt med begge forældre, men var åbenlyst partisk over for forfatteren som udlænding, så meget, at da hun ikke mødtes eller talte med den juniorassistentdommer, der førte sagen. Sidstnævnte beskyldte hende for kun at tænke på sig selv og ikke være i stand til at empati, og som følge heraf gav hun ikke engang ret til at se O. V. Udvalget noterer sig også forfatterens påstand om, at distriktsstatsforvaltningen den 1.oktober 2014 fratog hende alle moderrettigheder, baseret på S. ' s erklæring efter Paragraf 23 i Forældreansvarsloven (Paragraf 5.10 i udtalelsen).

Komiteen noterer sig de oplysninger, som deltagerstaten har givet om dens overholdelse af loven om forældreansvar, dens internationale forpligtelser, herunder dem, der er fastsat i konventionen og konventionen om barnets rettigheder, samt dens påstand om, at distriktsstatsforvaltningen i den foreliggende sag besluttede, at det under retssagen var i O. V. ' s bedste interesse.hans status bør ikke ændres, så han forbliver i sit sædvanlige miljø og går i skole i Danmark (punkt 5.11 i udtalelsen).

Udvalget henleder opmærksomheden på en kopi af afgørelsen fra deltagerstaten, hvori distriktsstatsforvaltningen bemærkede, at den ikke havde foretaget en vurdering af, hvad der ville være i O. V. ' s bedste interesse på lang sigt. Under hensyntagen til loven om forældreansvar bemærker udvalget, at selv om alle afgørelser er baseret på det primære princip om at respektere barnets tarv, er dansk ret også baseret på princippet om, at barnet skal kommunikere med begge forældre, og denne overvejelse havde stor vægt i afgørelsen fra Helsingeri-distriktsdomstolen, der konkluderede, at da ophavsmandens handlinger havde resulteret i, at O. V. ikke kunne se sin far i mere end fire måneder, ville det være i O. V. ' S tarv at give fuld forældremyndighed til S. for at sikre konstant kontakt mellem O. V. og begge forældre. Udvalget mener, at domstolene i begge afgørelser ikke har prioriteret O. V. ' s bedste interesser og ikke har fundet en afbalanceret tilgang, hvilket har ført til diskriminerende behandling af forfatteren. Udvalget bemærker, at Helsingeri byretten i sin afgørelse henviser til behovet for konstant kontakt med begge forældre, selv om det er fuldt ud klar over, at forfatteren bor i Østrig, men han ikke engang give hende visitation rettigheder. Udvalget minder om gennemførelsen af de foreløbige foranstaltninger den 9.juli 2013. og den 4. April 2014, hvor han anmodede deltagerstaten om at give ophavsmanden rimelig adgang til O. V. i Danmark, og sikre, at alle relevante myndigheder letter gennemførelsen af en sådan adgang, og bemærker med bekymring, at Deltagerstaten ikke efterkom denne anmodning, angiveligt med den begrundelse, at ophavsmanden skulle have ansøgt om samværsret til Distriktsstatsforvaltningen, som ifølge dansk ret er den eneste myndighed, der har ret til at træffe beslutninger vedrørende adgang, hvilket indebærer, at ophavsmanden ikke har haft kontakt med sit barn siden 13.februar 2013. Udvalget er også bekymret for, at siden 1. oktober 2014 forfatterens situation forværredes yderligere på grund af afgørelsen truffet af distriktsstatsforvaltningen, der handlede på grundlag af en anden erklæring fra S., hvorefter forfatteren ikke længere havde ret til at modtage oplysninger om sin søn O. V., på trods af at en forælder, der ikke deltager i fælles forældremyndighed, i henhold til Afsnit 23 i loven om forældremyndighed har ret til at kræve og modtage oplysninger om barnet fra skoler, børnehaver og børnehaver, institutioner i social-og sundhedssektoren, private hospitaler, praktiserende læger og tandlæger (punkt 5.12 i udtalelserne).

Komiteen noterer sig Deltagerstatens bemærkninger om, at forfatteren under forældremyndighedssagen havde enhver lejlighed til at præsentere sin version af begivenhederne, men ikke var i stand til at gøre det, og at forfatteren ikke ville være blevet arresteret, hvis hun havde deltaget i retsmøderne i Danmark, da anklagemyndigheden var stoppet for at kræve forfatterens tilbageholdelse, efter at Vostochny High Court afsagde en afgørelse den 23.December 2011.... Udvalget noterer sig de omstændigheder, hvorunder der i September 2010, Forfatteren blev arresteret og tilbageholdt uden tilstrækkelig grund såvel som den umenneskelige og nedværdigende behandling, hun blev udsat for under sin tilbageholdelse, og mener, at forfatteren havde al grund til ikke at vende tilbage til Danmark for forældremyndighed, da hun havde mistet troen på parternes myndigheders upartiskhed og retfærdighed. Udvalget minder om et brev af 18. April 2011, der blev sendt til Det Østrigske Familieministerium ved justitsministeriet, og som bekræftede, at der var en straffesag mod forfatteren, at børnebortførelse var en strafbar handling med en maksimumsstraf på 4 års fængsel, og at forfatteren risikerede anholdelse. hvis han ankommer til Danmark, og at der kan udstedes en europæisk arrestordre for forfatteren i den nærmeste fremtid. Udvalget tog også hensyn til forfatterens ubestridelige påstand om, at der blev anvendt intimideringstaktik mod hende, især i form af flere telefonopkald til Det Østrigske familieafdeling foretaget af en socialrådgiver fra Det Danske Centralkontor/Familieafdelingen, der truede forfatteren og krævede, at hendes anmodning om O. V. ' s tilbagevenden trækkes tilbage. til Østrig. Udvalget finder, at alle disse omstændigheder tilsammen ikke blot forklarer ophavsmandens modvilje mod at vende tilbage til Danmark for at deltage i sagen, men også udgør en hindring for ophavsmandens adgang til klage og domstolsprøvelse (punkt 5.14 i udtalelsen).

Derudover er udvalget dybt bekymret over den systematiske afvisning af forfatterens ansøgning til Klageudvalget, hvilket også udgør en hindring for forfatterens adgang til klage og domstolsprøvelse. Ved anvendelsen af "reglen af universel offentlig betydning" burde deltagerstatens myndigheder have taget behørigt hensyn til sagens art, især spørgsmålet om forældremyndighed over et mindreårigt barn, sagens internationale omfang og de modsatte afgørelser truffet af to forskellige retssystemer samt de alvorlige og omfattende konsekvenser af spørgsmålet.; Alle aspekter af appelsagen, der går ud over forfatterens, O. V. og S. ' s retlige interesser, burde have været undersøgt fuldt ud under hensyntagen til forfatterens gentagne påstande om, at hun blev diskrimineret på grund af hendes køn og udenlandske nationalitet, og det faktum, at der er mange udenlandske borgere i en lignende situation, og der er mange klager. vedrørende udenlandske forældre, der befinder sig i samme situation som forfatteren (punkt 5.15 i udtalelsen).

Udvalgets konklusioner: Udvalget konkluderer, at de danske myndigheder ikke behandlede forfatteren ligeligt i sagen om hendes søn. I lyset af ovenstående finder Komiteen, at deltagerstaten har krænket ophavsmandens og O. V. ' s rettigheder i overensstemmelse med konventionens artikel 2, stk.d, artikel 5, stk. A og b, og artikel 16, stk. 1, litra d (Paragraf 5.16 i udtalelserne).

Teksten til udtalelserne indeholdt også bestemmelser om individuelle og generelle foranstaltninger, som den indklagede stat skulle træffe.

 

Publikationskilde: https://espchhelp.ru/koon/blog-koon/5464-den-22-februar-2016-blev-sagen-vundet-i-fn-s-udvalg-for-afskaffelse-af-diskrimination-mod-kvinder .